I december 2020 fik vi vores første 100% elbil. En Mercedes eVito kassebil.

Hos Frej.dk har vi en miljø- og CSR politik som bygger på virksomhedens arbejde med samfundsansvar. Det ønsker vi at vise som noget meget konkret og anvendeligt i dagligdagen. Læs mere herom på under emnet Corporate Social Responsibility (CSR).

En Mercedes eVito er sådan en moderne elbil til erhverv, som kan køre “hele” 147 kilometer på en opladning, så skal den stå natten over og lade mere strøm igen til brug for den næste arbejdsdag´s kørsel. Så der er åbenlyse udfordringer med så få kilometer på en hel arbejdsdag – og derfor bliver kørslen begrænset til Hovedstadsområdet. Vi ville gerne have haft både små og store elbiler, til afløsning af vores vognpark af dieseldrevne køretøjer.

Så der er åbenlyse udfordringer ved at tage miljørigtige beslutninger omkring vores transport. For at en elbil skal kunne bruges fuldt ud til erhvervsmæssig brug hos os, så skal den kunne køre min. 300-400 km på en arbejdsdag uden ekstra opladning.

Alligevel “hopper vi med på el-vognen” så at sige, fordi det handler om at vise vores miljøbevidsthed og faktisk gøre noget, i stedet for bare at snakke om det! Vi vil meget gerne være en del af et dansk erhvervsliv, som presser på for en hurtig teknologisk udvikling af el-drevne køretøjer. Så håber vi, at bil- og lastbilindustrien følger med til en hurtigere udvikling af el-køretøjer, så også vores store lastbiler med tiden kan komme helt væk fra brugen af fossile brændstoffer.

Indtil videre vil vi glæde os over at kunne bruge den nye eVito i Storkøbenhavn.